Brændevinens ælde

 

Mel.: “Sov mit barn, sov længe …”

 

Brændevinens ælde

man knap nok kan fortælle.

Noah, dette gamle nus,

drak den allerførste sjus!

Stor er sjussens ælde!

 

Fuld var Regnar Lodbrog,

dengang kan Kraka modtog.

Det var derfor, han så let

fanget blev i hendes net.

Fuld var Regnar Lodbrog!

 

Gorm den gæve gamling

sig drak fra sans og samling.

Forsvarssag og landemod

overlod han Dannebod.

Gorm den gæve gamling.

 

Christian den Fjerde,

han var en fornem herre.

Lige ku’ han ikke gå,

tit han under bordet lå.

Christian den Fjerde.

 

Umanerlig gevaldigt

drak Johannes Ewald.

Ja, for sprut han sig påto’

helt a’ rense Rungsted Kro,

ja, det gjorde Ewald.

 

Endt er spruttens æra.

Det er en grim affæra

Snart man på en soldetur

drikker ”møbelpolitur”.

Endt er spruttens æra!

 

Glæd jer, mens I har den,

og før end Fanden ta’r den!

Helt er der dog ej sat spuns

endnu for studentens puns.

Glæd jer, mens I har den!







Inspiration